Sådan holder du din nyfødte baby beskæftiget i løbet af dagen

Nyfødte babyer sover, skider og spiser meget – og så kan de ikke ret meget mere end det. Lige så hyggeligt, fantastisk og dejligt det er, at være blevet forælder, lige så kedeligt kan det i længden blive at gå hjemme på barsel. Alle forældre oplever at kede sig på barsel, og du er ikke et dårligere menneske, bare fordi du også har prøvet det.

De første måneder vil man helst bare knuge sit barn ind til sig i alle ens vågne timer. Men som den første rus langsomt aftager, opdager man, at det også er okay at have hænderne frie til at klare andre opgaver en gang imellem.

De tidligste sansninger

Det er altid en fin idé at have barnet i samme rum som en selv, når det er vågent, så barnet har en fornemmelse af, at man stadig er der, selvom det måske ikke har ens fulde opmærksomhed. Hvis dit barn er gammel nok til selv at kunne sidde, kan du passende sætte det i en babystol med en form for sanselegetøj, der kan bides, klemmes eller kigges på – det er altid godt med stærke farver. Er babyen begyndt at blive introduceret for fast føde, kan man også lade dem sidde med en lille snack.

Er din baby helt helt lille, kan du lade det ligge i en slyngevugge mens du selv tager en lille slapper i en massagestol, og kan sidde ved siden af og vugge, så der er bevægelse.

Stimulering gennem lyd

Rigtig mange babyer reagerer godt på stimulering gennem lyd. Gør det til en vane at have diverse børnerim og børneviser til at spille derhjemme. Der er stor indlæring i musik. Øv også gerne selv børnerim og -viser med din baby, f.eks. i en hyggelig stund inden det er puttetid.